Skriveophold
På vores gamle gård huser vi løbende forskere, forfattere og andre skrivende, som har brug for rolige omgivelser og fokuseret tid. Værelserne har adgang til køkken og bad, og nogle adgang til fællesrum.
I den vestlige længe ligger et lille værelse og arbejdsrum med udsigt over stedets store have. Værelset ligger uforstyrret og har adgang til eget køkken og bad.
Den østlige længe har flere værelser og kan huse både enkeltpersoner og symposieophold for flere. Her er der fælles stue med balkon samt et stort fælleskøkken og delt toilet og bad.
Mulighed for symposier henvender sig til arbejdskollektiver, forsknings- og højere uddannelsesinstitutioner, kulturfaglige organisationer mv.
Hvis I er mere end 12 personer kan vi arrangere forplejning.
I perioder har vi åbent for længere ophold – fx skriveophold for forfattere eller ophold med mulighed for at deltage i praktisk vedligehold på kursuscentret. Send en forespørgsel med dine ønsker og hør om mulighederne i den kommende periode.








