BOOK HER

Vi følger årstidernes gang på dette skønne, lille kursuscenter i den store natur, som vi overtog i starten af 2021. ‘Vi’ er i denne sammenhæng Birgitte og Lars, som begge har en faglig baggrund inden for miljø og bæredygtighed. Vi er fascineret af beliggenheden, den storslåede natur og bygningernes æstetik – og bruger det til at skabe rammer for udvikling mellem mennesker. Det fysiske møde og tilstedeværelse rummer potentiale for at skabe løsninger på tværs, som vores verden har så stort behov for. Vi byder velkommen til folk, der styrker samarbejde og udvikling mod en bedre og stærkere fremtid, hvor bæredygtighed og samspil mellem mennesker er i centrum.
GÅ FREMTIDEN I MØDE, I SMUKKE OMGIVELSER
UDSIGT OVER
KYSTLINJEN
Kursuscentret ligger på kanten af den smukke natur i Ejby Ådal. Den er en helt særlig perle, hvor du finder mange forskellige dyre- og plantearter. De markante skrænter er skabt af smeltevandet ved sidste istid, og den sjældne artsrigdom har fået lov til at udvikle sig på det uopdyrkede areal, som blot har været brugt som græsningsområde. Her findes blandt andet orkideer og den truede vridsnegl og Ådalen er naturbeskyttet som Natura2000-habitat.
GÅ EN TUR I
FORTIDEN
Minder fra Bondestenalderen vidner om rigdomme i området fra nogle af de allertidligste bosættelser i Danmark. Foruden Bautastenen på kursuscentrets grund findes der 3 jættestuer, som blev etableret for 5000 år siden. De ligger inden for en radius af bare 500 meter, hvilket peger på, at Ejby Ådal tidligt har været en eftertragtet beliggenhed og gennem en lang historie har været højsæde for kulturudvikling.
Find mere om stedets
SAMARBEJDS-PARTNERE OG BRUGERE
- Kok Anna Sofie Fornitz Vording – link til Anna Sofie
- Nada Danmark – link til NADA
- Søren Hauge – link til Søren
- Balancen v. Britt Søndergaard – link til Britt
- Levende Nærvær v. Naja Vita Nielsen – link til Naja
- Creaum v. Ute Lang – link til Ute
- Gunhilds Galleri – link til Gunhild